Fokus på ejendomme og investeringer
En familieejet virksomhed med fokus på ejendomme og investeringer i virksomheder. Vi har base i Aarhus og København og arbejder med projekter over hele landet.

Ejendomme og udvikling
Vores ejendomsportefølje spænder fra udlejningsejendomme til større udviklingsprojekter inden for både bolig og erhverv. Vi arbejder tæt sammen med dygtige og nøje udvalgte samarbejdspartnere.
Projekt- og ejendomsudviklingen bygger på kvalitet, nytænkning og unikt design. Vi udvikler ikke projekter på samlebånd, men arbejder med sjæl, materialer, form og farver – altid med respekt for både historien og nutidens krav.
Vi investerer i og udvikler virksomheder på tværs af brancher – både iværksætteri og etablerede virksomheder. Her bidrager vi aktivt med erfaring, struktur, strategi, udvikling og sparring.
Tillid, respekt
og ordentlighed.
I alle samarbejder lægger vi vægt på personlighed, faglighed og langsigtede relationer. Vi vælger vores samarbejdspartnere med omhu, og tillid og respekt er fundamentet for alt, hvad vi gør.
Vi tror på, at menneskelighed er vejen frem. Både kunder og samarbejdspartnere skal have en god oplevelse – og hverdagen må gerne være spændende og til tider sjov.
Vi er opvokset i Midtjylland, hvor en aftale er en aftale. Det præger vores måde at drive forretning på. Vi brænder for den familieejede virksomhed og for at skabe forretning baseret på fællesskab, forskellighed og ordentlighed – og for at gøre en reel forskel gennem de projekter og samarbejder, vi indgår i.
Et fundament,
vi bygger videre på.
Virksomheden bygger videre på fundamentet skabt af Laurits Jørgen Pedersen, der gennem en lang årrække drev C.C. Contractor i Herning og udviklede en række markante ejendomsprojekter.
I dag drives Dissing Company videre af sønnerne Rasmus og Mads. Sammen bringer de kompetencer inden for ejendomme, byggeri, kommunikation, branding og historiefortælling.
Mød personerne bag
